Sundhedsplejersker er uddannet indenfor amning og har en særlig viden i forhold at hjælpe nybagte familier med at etablere og understøtte amning gennem hele ammeperioden.

I Lejre Kommune vil alle familier blive tilbudt et graviditets- og barselsbesøg, hvor amningen er i fokus, for at sikre en god opstart. Gennem alle besøg i familien er amning dog noget, som familien kan få hjælp og støtte til af deres sundhedsplejerske.

Lejre Sundhedspleje har to uddannede IBCLC ammerådgivere. Ammerådgiverne har udover at tilbyde ammerådgivning til borgerne til opgave at holde sig ajourført i forhold til nyeste viden og er ansvarlig for kommunens ammestrategi samt formidling. Alle sundhedsplejersker i Lejre kommune modtager således undervisning i den nyeste viden indenfor amning.

IBCLC ammerådgiverne kan træffes på onsdage mellem 12.45-14.15 på Sundhedsplejens kontor på Hvalsø rådhus. Husk at bestille tid og medbringe egen ammepude eller andet udstyr du anvender ved amning.

Du kan booke en tid via nedenstående link. Tilmeldingsfrist er dagen før.